zzzip

sommmerferie.

vi moste skiftevis watt i ladets krank, kom frem og genså showet. til det kan jeg tilføje, at stoppestederne var bashet fra glostrup til omkring ikearundkørslen i høje t. bøllehatte og knæhullede jeans over det hele! fart på, ing?

vi tog point og slæbte stadencyklen over jernbanebroen.

spritkørte videre i vest, fik dippet vognen og havde det skørt nok over pladsen, der lignede sig selv med ølbawling og waterguns etc.

urinstøv og mudderlort.

særligt karlsson-på-taget-cappen var rigtig sprød og grineren, dj scratchphone feat. lil’ campingstol havde det ret 3.g rockstar med musikmandat og volumefunktionen. det var sgu meget fedt lige at høre lidt mere major lazr.

alle snakker om roskilde. og jeg lover dig at selv køderen ligger stille, når der campes i 4kilo. og til dem der heller ikke var der det år, kan jeg sige, at det var super nice. hørte om en, der havde suget ti pakker prince double click på to dage. skiburgeren serveres nu i fuldkornsbolle, men sir paul var rå nok.

what, en player.

optrædende artister har det jo med at råbe alt muligt vildt.
‘hva så roskilde!?’… hvad fanden så, der? osv.

det er generelt blærede nok ting, der råbes, men hvad sker der egentlig for publikums respons? for få får sagt… yo jeg har datamangel med batteristress på… føler mig sgu træt og bange blandt ethundredetusinde typer. og hey, lars hug spurgte lige publikum på roskilde, om de ‘var der’, det er slet ikke et nemt spørgsmål for alle.

yeah, blød, god, fed jord. alle slags mennesker deler underlag på roskilde. mediebyen sluger også støvet og spritter hinanden af. høje som ædru, nordmænd og nomader.

og munden bliver slidt, når man hver dag åbner et savværk af bajere. selv chiefede jeg noget så pragtfuldt, hørte hip hop med en nigeriansk pantmand, der hed leroy, og fik også en drink med juice af en smånarly håndboldmikkel fra herrelandsholdet. tandpasta du kan jo det hele på roskilde og koncerter sætter shittet i gang. har jeg ret? men hvad sker der for os, og hvorfor gør du, som du gør?

krydser du nogensinde anmelderarme og glæder dig til at fortælle en eller anden, hvad du syntes om showet og ser du frem til alle de gange, du kan sige, at du var til det gig.

kan du seriøst teksterne? og kan man se og høre det på dig?

kan du også danse autoerotisk og mærke dig selv? eller svamper du ned i saunastilling fordi lysshowet simpelthen er for rørende?

mange klapper, synger og hikker, når andre rutsjer indad.

kan du spalte scenelyset for sygt i dine lukkede øjenlåg og senere se farveskiftende firben og giftslanger på indersiden af teltdugen?

lord, sorry for alle de spørgsmål.

noget jeg aldrig fik fattet, var alle de elektriske pilsnerchok, jeg fik af fadøllernes første tår. men ellers rundede jeg bare blødt festivalen af med en julicool paul bacardi uden lennon i.

det skyldte jeg de gamle.